Udeboende med bostøtte fra Åvang

Bor du i egen bolig har du mulighed for at modtage bostøtte fra Åvang.
Der tilbydes bostøtte i eget hjem efter Servicelovens §85.

Støtten til den enkelte borger ydes på baggrund af det støtteniveau, borgeren er visiteret til. Denne visitation foretages på baggrund af en konkret individuel vurdering og indenfor rammerne af det politisk vedtagne serviceniveau.

Den primære metodiske tilgang i arbejdet med borgerne er KRAP – Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik inklusiv KRAP-skemaer. Læs mere om KRAP via www.krap.biz

Indsatsen tilrettelægges individuelt med udgangspunkt i den enkeltes behov og ønsker, motivationsarbejde, relations arbejde, struktur og forudsigelighed samt screeningsværktøj til brug for afdækning af borgernes støttebehov.

Åvang lægger vægt på at:

• Kommunikationen med borgerne er respektfuld, individuelt tilpasset, anerkendende. Der er tydelighed i formidlingen.
Den enkelte borger sættes i centrum og mødes med anerkendelse og respekt for egne ønsker og behov
• At støtte den enkelte i et aktivt hverdagsliv med fokus på uddannelse, job eller aktivitetstilbud
• At støtte borgeren i et aktivt medborgerskab, med udgangspunkt i egne ressourcer og handlemuligheder


Vi vil derfor:

• Medvirke til at borgerne har selvstændighed i samme omfang som alle andre mennesker
• Medvirke til at den enkelte borgers evner og ønsker tilgodeses både bolig- og arbejdsmæssigt
• Medvirke til at borgerne kan have et oplevelsesrigt og udviklende fritidsliv
 

Sidst opdateret: 11.08.2018